Hvad er en Page Builder (til WordPress)?

Du har højest sandsynligt hørt om begrebet før – men hvad er en Page Builder egentlig? Navnet siger mere eller mindre det hele. Det er et værktøj, der gør det muligt at bygge (hjemme)sider.

Men der ligger flere funktionaliteter og en større frihed bag mange af disse Page Buildere, end man umiddelbart skulle tro. Derfor kan de også både være velegnet til nybegyndere og erfarne udviklere. 

I dette indlæg går vi i dybden med, hvad en Page Builder egentlig er.

Hvilke fordele er der ved at bruge en Page Builder?

Page Buildere, også kendt som ‘Drag and Drop’ plugins, eller ‘Drag and Drop Theme Builders’ (kært barn har mange navne), er et interessant emne i WordPress-samfundet. På grund af Page Buildere er flere og flere ‘amatører’ begyndt at vove sig ind på webdesignerens domæne.

I lang tid har Page Buildere, ikke kunne erstatte en erfaren webdesigner eller webudvikler. Og det kan de for den sags skyld heller ikke… endnu.

Men der er sket en stor udvikling siden Page Buildere for første gang, for alvor begyndte at indtage sin position på markedet. Og der er ingen tvivl om, at Page Buildere bliver et mere og mere nyttigt værktøj, men samtidig en større og større trussel for mange webbureauer. 

Så lad os dykke ned i det og finde ud af hvad det er, ved disse Page Buildere, der gør dem tiltalende.

Fordele ved at bruge en Page Builder

  • Fantastisk værktøj til mennesker uden programmeringsviden.
  • Lette at arbejde med.
  • Forenkler driften og vedligeholdelsen af en hjemmeside.
  • Masser af muligheder direkte ud af boksen.
Anbefalet til dig:  5 grunde til hvorfor vi bruger WordPress

De er brugbare for hjemmesideejere, der ikke kan kode

For den gennemsnitlige hjemmesideejer, der har ingen eller ringe forstand på programmering, er en Page Builder en sand gave.

Med en live forhåndsvisning af det man laver (hvilket understøttes af flere Page Buildere), har det aldrig været lettere, at sammensætte en æstetisk og engagerende hjemmeside. Det eneste det kræver, er lysten og gåpåmod.

Vil du vide mere om, hvilke Page Buildere du bør kigge på først, har vi skrevet en perfekt artikel om de bedste Page Buildere til WordPress.

Bedste Page Buildere til WordPress

Page Buildere er brugervenlige

På billedet nedenfor arbejder vi med en Page Builder med navnet Beaver Builder. Her ser man, hvor let det er at trække og omarrangere et tekstelement.

Du kan også duplikere ethvert element eller enhver række til senere brug. Når du endelig har oprettet et fantastisk design, kan du også gemme det som en skabelon.

De fleste Page Buildere indeholder massere af elementer og moduler, du kan vælge mellem til din hjemmeside. Åbn vinduet med elementer hvorefter du kan tilføje en mangfoldighed af forskellige sidefunktioner såsom tekstbokse, overskrifter, social deling, billeder og gallerier, slidere og faner m.m.

Mange WordPress temaer inkluderer idag en Drag-and-Drop-funktionalitet eller et Drag-and-Drop plugin. Mange af disse Drag-and-Drop-temaer giver dig også kontrol over elementer, som bredden på siden, luften mellem kolonnerne, om baggrunden skal være et billede, en video eller gøre brug af parallax.

I billedet herunder – hvor vi også arbejder med Beaver Builder – kan du fx se, hvordan vi hurtigt udskifter baggrundsbilledet og arbejder videre på det mobile design. Blot ved at trække og placere elementer, og med nogle få klik på musen, kan du omarrangere alt indhold, og skabe en fantastisk hjemmeside.

Anbefalet til dig:  Pris på WordPress hjemmeside - sandheden bag hjemmesider

Forenkler driften og vedligeholdelsen

Med tilpassede Page Buildere og temaer kan den gennemsnitlige webstedsejer ændre og redigere næsten alle webstedselementer med blot et par klik. Dette forenkler ikke kun opgaven ved at køre og vedligeholde et websted, men det gør hele processen sjovere.

Der er masser af muligheder for webstedsejere i dag med effektive og brugervenlige Page Buildere som:

Bare for at nævne et par af de mest populære.

Masser af valg og muligheder

Du kan som nævnt finde Drag-and-Drop Page Buildere indbygget i mange betalte WordPress-temaer idag og som selvstændige plugins. Men du finder også forenklet udgaver af Page Buildere i flere gratis temaer og som gratis prøveversioner. 

Prøv en gratis version af Page Builderen Elementor med over 1 million aktive brugere.

Vi vil dog altid anbefale de købte versioner, da du dermed får et fuldent værktøj og ikke går på kompromis med funktionalitet og muligheder. Der er trods alt en grund til, at de tre førnævnte og populære Page Builder tilsammen har flere millioner, betalende brugere.

Hvis vi skal anbefale ét af dem, vil vi råde dig til at investere dine penge i Beaver Builder, hvor der også medfølger et tilpasset WordPress-tema optimeret til Beaver Builder.

De mange elementer og moduler der er til rådighed i de fleste Page Buildere, gør det muligt at skabe enormt professionelle hjemmesider, der er på niveau med dem, der leveres af profesionelle webbureauer. Faktisk arbejder flere og flere webbureauer og freelancere idag eksklusivt med Page Buildere, når de skal lave mindre projekter. 

Anbefalet til dig:  Vælg den rigtige hosting til din hjemmeside

 

Hvad tænker du om at bruge Page Buildere og har du erfaring i at bygge hjemmesider med Page Buildere? Vi vil meget gerne høre dine tanker i kommentarfeltet herunder.

Efterlad en kommentar