I dette indlæg giver vi dig alle de oplysninger, du skal bruge, for at kunne vælge mellem de bedste Drag-and-Drop Pagebuildere til WordPress, så du kan bygge din egen hjemmeside helt uden at kode!
Et simpelt WordPress-Pagebuilder-plugin, som dem, vi vil tale om i dette indlæg, giver dig de værktøjer, du skal bruge for at kunne oprette smukke landingssider og hjemmesider.
Først vil vi tale om fordelene ved de enormt populære Pagebuilder-plugins og hvorfor du bør vælge et Drag-and-Drop værktøj til WordPress. Så lad os komme igang.
Hvorfor bruge en Drag-and-Drop Pagebuilder til WordPress
Til at begynde med er der efterhånden temaer (eller themes) til salg overalt på nettet. Du skal bare installere dem, tilpasse dem, og så er du mere eller mindre klar til at gå online.
Men man skal ikke arbejde med mange temaer, før man indser, at disse kun kan hjælpe dig et vis stykke, og at du på et tidspunkt vil få brug for en grundlæggende viden, omkring hvordan man koder.
Og du har ikke tid til at klikke rundt på w3schools.com og forsøge at lære, hvordan du koder HTML eller CSS. Du har brug for at få din hjemmeside til at gøre, hvad du vil have den skal gøre. Du har trods alt en virksomhed du skal drive.
Drag-and-Drop Pagebuildere til WordPress giver dig mulighed for at oprette tilpassede layouts til din hjemmeside ved hjælp af færdige indholdsblokke, moduler og widgets. Du kan altså bygge den hjemmeside du ønsker, uden brug af tekniske færdigheder.
Dette betyder ikke, at Pagebuildere kun er for begyndere.
Pagebuildere kan også hjælpe WordPress-udviklere med at arbejde på flere projekter ved at fremskynde processen, når de bygger tilpassede webdesigns.
Hvad man skal kigge efter, når man vælger en Pagebuilder til WordPress
Der er et par vigtige funktioner, man skal kigge efter, når man vil vælge en Drag-and-Drop Pagebuilder til WordPress:
Kompatibilitet
Hvis du redigerer et eksisterende WordPress-tema, skal du sikre dig, at den Pagebuilder du vælger, er kompatibel med temaet.
De fleste Pagebuildere i denne artikel er kompatible med alle temaer, men hvis der opstår problemer med kompatibilitet, skal du bruge et tema, der er kompatibelt med den Builder, du vælger.
Responsiv (mobilvenlig)
At en hjemmeside er responsiv, er så vigtigt, at hver Pagebuilder vi har inkluderet i dette indlæg, giver dig mulighed for at oprette responsive, eller mobilvenlige, sider lige ud af boksen.
Hvis du overvejer en Pagebuilder, der ikke findes på denne liste, skal du sikre dig, at den er responsiv-venlig.
SEO
Alle Drag-and-Drop Pagebuildere i dette indlæg er 100% SEO-venlige, når de er parret med Yoast SEO-plugin eller WPMU’s SEO-plugin (Smartcrawl).
Se vores ultimative SEO-guide for at sikre dig, at dit indhold er i høj kvalitet SEO-mæssigt!
Funktioner
Vi har tilføjet funktionaliteten til sidst, fordi det er vigtigt ikke at dykke ned i funktionerne, før du er sikker på, hvad en Pagebuilder egentlig kan tilbyde.
Det er klart, at de bedste Pagebuildere til WordPress både har den funktionalitet, du efterspørger, samt de funktioner du ønsker. Vi har derfor lavet denne fremragende liste over Pagebuildere, der dækker de fleste (hvis ikke alle) behov.
Hvad man bør kigge efter:
- Brugervenlighed.
- Real-time redigering (live forhåndsvisning).
- Kan lave responsive (mobilvenlige) layouts.
- Kompatibel med eksisterende WordPress-tema.
- Forebygget skabeloner.
- SEO-venlig.
- Builderen bliver opdateret jævnligt.
Bedste Drag-and-Drop Pagebuildere til WordPress
1. Beaver Builder
Beaver Builder er en enkel, effektiv og utrolig brugervenlig WordPress-Pagebuilder, der er et godt valg for både begyndere og udviklere. Det er fuldt ud responsivt, Gutenberg-klar, kompatibelt med næsten ethvert WordPress-tema og inkluderer tilmed sit eget Beaver Builder tema. Ud af alle de Pagebuildere vi har arbejdet med og testet i årenes løb, er Beaver Builder vores absolut favorit!
Du kan nemt trække og placerer moduler som overskrifter, gallerier, citater, tællere og meget mere. I løbet af minutter og uden nogen form for færdigheder i kodning, kan du ved hjælp af en real-time editor bygge en professionel hjemmeside fra bunden.
Med Beaver Builder medfølger der også mere end 30 professionelt designede skabeloner, du kan bruge til at opbygge din hjemmeside endnu hurtigere ved blot at udskifte indholdet med dit eget.
Da Beaver Builder også understøtter brugen af ’shortcodes’, kan du bruge det sammen med andre WordPress-plugins, for at gøre din hjemmeside endnu mere fantastisk. Du kan fx. nemt tilføje en kontaktformular til din hjemmeside med WPForms for at øge engagementet og udvide din nyhedsbrevsliste.
2. Divi
Divi er en populær Drag-and-Drop Pagebuilder, der – ligesom Beaver Builder – forhåndsviser dit design, imens du bygger.
Da dette plugin er fundamentet for Divi WordPress-temaet, kan du få adgang til et bundt af premium produkter fra Elegant Themes. Divi Builder kan dog bruges sammen med ethvert andet WordPress-tema.
Divi er en kraftfuld Pagebuilder, der leveres med et stort antal indholdsmoduler og ubegrænsede designmuligheder. Det er super nemt at bruge og indeholder masser af layouts og skabeloner til forskellige typer af hjemmesider.
Alt kan tilpasses ved hjælp af Divi Builder-plugin (farver, skrifttyper, størrelse, afstand), og du kan gemme dine egne tilpassede sidelayouts.
Divi leveres med en række indholdselementer som prissætningstabeller, lydafspiller, Call-to-action knapper og mere, som du kan bruge til at oprette den perfekte hjemmeside.
3. Elementor
Elementor er den første avanceret, open-source (og delvis gratis) Pagebuilder til WordPress. Med over 2 millioner aktive installationer er det en af de mest populære WordPress-Pagebuildere til rådighed.
Elementor er hurtig, nem at bruge og begyndervenlig. Du kan – ligesom med førnævnte Pagebuildere – trække og slippe elementer, så du kan se dine ændringer i real-time, mens du foretager dem. Du klikker bare og trækker de ønskede widgets, blokke og moduler derhen hvor du vil have dem.
Denne Pagebuilder understøtter en “Fortryd” funktion, så du altid kan “spole” tilbage, hvis du har lavet noget, du ikke bryder dig om. Der er også en revisionshistorik, så du kan tjekke tidligere versioner. Du kan nemt vælge at gå tilbage til en tidligere version, hvis du beslutter, at du kan lide det bedre!
Elementor leveres med en indbygget vedligeholdelsestilstand, hvilket betyder, at du kan vise en “Kommer snart” side eller en “Under konstruktion” side til besøgende, mens du opretter eller foretager ændringer på din hjemmeside.
Elementor leveres med mere end 100 landingssideskabeloner, som du nemt kan tilpasse til dine behov.
Vedligeholdelsestilstand er en fantastisk måde at holde dine besøgende engageret på, inden du åbner din hjemmeside, eller når den er under vedligeholdelse.
4. Visual Composer
Visual Composer er en komplet Pagebuilder til WordPress og er et godt værktøj til både begyndere og udviklere, der leder efter en nem måde at tilpasse hele deres hjemmesides look på.
Dens brugervenlige interface giver dig mulighed for hurtigt og nemt at oprette en smuk WordPress-hjemmeside ved hjælp af kraftfulde designindstillinger, der giver dig fuld kontrol over din hjemmesides design.
Med Visual Composer kan du nemt tilføje stilfulde baggrunde som parallax, gradient, diasshow, billedeslidere og video. Brug fleksible rækker og kolonner til at oprette gitterlayouts, rediger dit logo, dine menuer, overskrifter, sidefødder, sidefelt m.m.
Derudover fungerer Visual Composer med næsten alle WordPress-temaer samt tilpasset indlægstyper.
5. Themify Builder
Themify Builder er en enkel, pålidelig Drag-and-Drop Pagebuilder til WordPress (med en gratis version), som du kan bruge til at oprette enkle sider.
Denne populære WordPress Pagebuilder leveres med mere end 60 forudbyggede layouts og animationseffekter, samt flere moduler, du kan tilføje til dine sider og blogindlæg.
Themify Builder giver dig mulighed for at redigere dine sider via din backend eller via forhåndsvisning i real-time, og i begge tilfælde kan du nemt flytte rundt på moduler og tilpasse dem fuldt ud. Du kan også arrangere moduler i rækker og kolonner for at oprette gitterlayouts.
6. WP Page Builder
WP Page Builder er en gratis Drag-and-Drop Pagebuilder, der giver dig mulighed for nemt at lave en flot hjemmeside uden brug af kode. Det er enormt lightweight, så det vil ikke påvirke hastigheden på for dine brugere.
Men lightweight betyder også, at man må forvente et kompromis, når det kommer til funktionaliteten.
WP Page Builder kommer med mange designelementer som indbygget sidelayouts, formularer, designblokke og meget mere. Pagebuilderen sikrer ligeledes 100% responsive designs.
Denne Pagebuilder er også utrolig skalerbar med mulighed tilføjelse af mere end 28 addons.
Hvilken er den bedste Drag-and-Drop Pagebuilder til WordPress?
I disse dage kommer næsten alle Pagebuildere med en Drag-and-Drop funktion. Så hvilken Drag-and-Drop Pagebuilder er den bedste?
Vi har valgt Beaver Builder som den bedste Drag-and-Drop builder til WordPress, fordi den brillerer på alle de områder, vi efterspørger i en Pagebuilder: det er let at bruge, man kan skabe flotte, responsive sider, det er SEO-venligt og det indeholder alle de funktioner, man har brug for.
Derudover medfølger der et Beaver Builder tema og hvis du ønsker den absolutte kontrol over alle elementer i WordPress (header, footer, arkivsider, indlægssider m.m.), vil vi i den grad anbefale dig at investere i Beaver Themer.
Desuden leveres Beaver Builder med et fantastisk sæt forebygget skabeloner og moduler, så du hurtigt kan opbygge en fantastisk side.
Divi er en anden mulighed, som vi varmt kan anbefale.
Hvis du leder efter en af de bedste gratis Drag-and-Drop Pagebuildere til WordPress, vil vi dog bestemt opfordre dig til at kigge på gratis versionen af Elementor.
Hvilken Drag-and-Drop Pagebuilder foretrækker du at arbejde med? Bruger du en af dem på vores liste eller en helt anden? Fortæl os om det i kommentarerne.
2 Comments
Efterlad en kommentar
WordPress quiz
Hvor meget ved du egentlig om WordPress? Test din viden i denne simple WordPress quiz.
Tak for rigtig brugbart indlæg. Er begyndt at arbejde med Beaver Builder og det er utroligt nemt at arbejde med. Er meget overrasket. Kan man bruge sin licens til flere hjemmeside?
Hej Thorkild. Dejligt at høre, at du er glædeligt overrasket over at arbejde med Beaver Builder. Og ja, man kan godt bruge sin licens til flere hjemmeside.