5 simple metoder der gør dig mere synlig på Google

At få en topplacering i Googles søgeresultater er lettere sagt end gjort. Der er dog nogle simple metoder, du kan bruge for at hjælpe Google med at finde din hjemmeside og overtale Googles algoritme til at forstå hvorfor du skal ligge på side 1. I dette indlæg vil jeg gennemgå nogle væsentlige optimeringsteknikker, der vil sikre, at Google lægger mærke til din hjemmeside, hvilket vil hjælpe dig med at øge dine chancer for en 1. plads.

Opret en Google Business-profil

Ved at registrere din virksomhed hos Google My Business kan du hjælpe din hjemmeside med at blive vist i relevante søgeforespørgsler, der forekommer i nærheden af det samme geografiske område som din virksomhed.

Når du har registreret din virksomhed, sender Google et postkort med en unik pinkode til din forretningsadresse. Pinkoden skal bruges til at bekræfte din virksomhed hos Google, som efterfølgende giver dig en større chance for at blive vist i søgeresultaterne, da Google nu vil genkende din virksomhed som en legitim lokal virksomhed. Bekræftelsen øger også dine chancer for at blive vist højere i Google Maps og i de lokale resultater – som har en tendens til at blive vist over de øverste organiske lister og under de betalte annoncer.

Registrer din hjemmeside hos Google Search Console

Google Search Console, tidligere kendt som Webmasterværktøjer, er en service leveret af Google, der giver dig mulighed for at indsende din hjemmeside og dit sitemap til Googles indeksering. Men det er ikke alt – du kan også bruge værktøjet til mange andre formål, såsom at:

  • Se de søgeforespørgsler som folk bruger til at finde din hjemmeside.
  • Se den gennemsnitlige placering for nøgleord som Google mener, du skal placeres ud fra.
  • Tjekke backlinks til din hjemmeside og sikre, at der ikke er nogen dårlige eller “spammy” links.
  • Afvise links som du ikke ønsker at blive knyttet til din hjemmeside, da de muligvis giver dig et dårligt ry.
  • Sørge for at Google ikke oplever nogen gennemsøgningsfejl på din hjemmeside.
Anbefalet til dig:  Hvordan du registrerer og aktiverer et domæne

Den største fordel med Google Search Console er, at du dybest set fortæller Google, at din hjemmeside findes. En registrering af din hjemmeside (og dit valg mht. hvilken version der skal bruges i søgeresultaterne, f.eks. http kontra https) er et grundlæggende aspekt af SEO, som alle webmastere skal foretage for at sikre maksimal synlighed.

“Sælg klik” via velskrevne metatitler, -beskrivelser og URL’er.

Når du finder din hjemmeside via de organiske søgeresultater i Google, ser du normalt tre komponenter i dit opslag: sidetitlen, beskrivelsen og side-URL’en. Alle disse tre kan tilpasses og skal optimeres nøje, for at sikre at brugerne klikker sig videre til din hjemmeside.

Der er en vis debat i SEO-branchen om hvor meget klikfrekvens (CTR), der påvirker organiske placeringer. Nogle undersøgelser har vist, at CTR har indflydelse på din rangering, mens andre studier har vist en mindre afgørende virkning.

Vores opfattelse er, at Google overvåger de klikfrekvenser, som dine sider genererer i søgeresultaterne. Dvs. at Google tager højde for dette, når man rangerer en side – og at jo oftere nogen klikker på dit link for en bestemt søgeforespørgsel, desto mere sandsynligt er det, at Google rangere din side højere næste gang nogen søger.

Uanset hvor stor en påvirkning CTR kan have på placeringer, er én ting sikkert: hvis du får en høj klikfrekvens, får du mere trafik til din hjemmeside. Så alene af den grund er det vigtigt at “sælge klikket” i søgeresultaterne.

Sørg for at dine sidetitler og metabeskrivelser indeholder:

  • Præcise, kortfattede beskrivelser af dit sideindhold.
  • For optimal effektivitet skal metabeskrivelser være 70-156 tegn lange, mens sidetitler skal være mellem 45 – 65 tegn lange, inklusive mellemrum.
  • Dine metabeskrivelser og titler skal være kortfattede og indeholde dine bedst sælgende nøgleord.
  • Sørg for at hver side på din hjemmeside har sin egen, unikke titel og metabeskrivelse.
Anbefalet til dig:  Lav en hjemmeside uden at kode - bedste Page Buildere til WordPress

Sørg for at dine webadresser er struktureret korrekt:

  • For korrekt gengivelse i alle browsere skal webadresser være kortere end 2.083 tegn.
  • I et optimalt format, f.eks. : https://www.example.com/category-keyword/subcategory-keyword/primary-keyword.

Velstrukturerede webadresser giver en forbedret brugeroplevelse, og de kan ligeledes forbedre klikfrekvenser, hvis de rigtige nøgleord er inkluderet i URL’erne. Derudover kan nøgleordrige URL’er skabe effektive backlinks, da URL’en kan fungere som sin egen ankertekst, når den kopieres og indsættes i et indlæg på nettet.

Brug strukturerede data (skema-markering) på dit websted

Strukturerede data (også benævnt “Schema Markup“) er koder, som du kan indsætte på din hjemmeside, for at hjælpe Google med at returnere flere, relevante oplysninger i søgeresultater omkring din virksomhed. Dette vil gøre dig markant mere synlig på Google og lader din hjemmeside skille sig mere ud mod dem, der ikke har implementeret nogen schema markup på deres hjemmeside.

Installation af schema markup er en brugerfokuseret forbedring. Google og andre søgemaskiner eksisterer, for at brugere kan finde de oplysninger, de har brug for, og det er præcis, hvad schema markup er til for. Schema markup hjælper din hjemmeside med at rangere bedre for alle slags indholdstyper, herunder:

  • Lokale virksomheder.
  • Restauranter.
  • TV-episoder.
  • Anmeldelser.
  • Artikler.
  • Software.
  • Begivenheder.
  • Produkter.

Der er hundredvis af markup-typer, og hvis du har nogen form for data på din hjemmeside (hvilket du med stor sandsynlighed har), er der en god chance for, at du kan tilknytte dette til en af de ovenstående typer og dermed rangere højere.

Vi anbefaler, at alle lokale virksomheder inkluderer schema markups på deres hjemmesider, for at give Google vigtige oplysninger om forretningstypen og virksomhedsoplysninger som navn, adresse og telefonnummer. Vi anbefaler også, at e-handelsvirksomheder installerer schema markups på deres produktsider.

Anbefalet til dig:  Hvad er hosting?

Giv kvalitetsrigt, informativt og nyttigt indhold på din hjemmeside

At levere kvalitetsindhold der er relevant for din virksomhed og for dine kunder, der inkluderer de nøgleord, du vil rangere højt på i søgeresultater, vil komme din hjemmeside til gode på lang sigt. Jo mere relevant dit indhold er, desto mere sandsynligt er det, at brugerne finder din information, bliver hængende på din hjemmeside i længere tid, vender tilbage igen, deler din hjemmeside med deres netværk og muligvis konverterer til en kunde.

Når brugere ankommer til din hjemmeside og gennemsøger flere undersider samt bruger tid på at læse dit indhold, tager Google deres handlinger med i betragtning. Alle disse handlinger er positive brugermetriker som i sidste ende drager fordel af rangeringen af din hjemmeside.

Kvalitetsindhold er ikke kun godt for din søgemaskine rangering, det er også godt for brugeroplevelsen på en hjemmeside, for det overordnede brand – og på lang sigt vil indhold af høj kvalitet have indflydelse på dit salg.

Afslutningsvis

For at opsummere: den bedste måde at opbygge en hjemmeside for optimal eksponering i søgeresultater, er at gøre det let for søgemaskiner og brugere at navigere rundt på din hjemmeside og hurtigt forstå hvad dit indhold handler om.

Ønsker du hjælp til at blive mere synlig på Google, så kontakt os idag.

Efterlad en kommentar





WordPress quiz

Hvor meget ved du egentlig om WordPress? Test din viden i denne simple WordPress quiz.

Seneste indlæg